onsdag den 10. december 2014

DIY: Store julestjerner


Efter en mandag i Ringenes Herre og Hobittens tegn, vender vi tilbage til de jule relaterede indlæg, i dag som lovet med en guide til de store og lidt avancerede flettede stjerner. 


Som tidligere nævnt er de flettede julestjerner noget af det hyggeligste og så synes jeg også, at det er noget af det pæneste julepynt. Jeg kan bedst lide at bruge den samme farve strimler til hele stjernen, men i stedet lave mange stjerner i flere farver. Lige som til min adventsdekoration, holder jeg mig til guld, hvid, sort og natur. Jeg synes, det giver en dejlig ro og samtidig med de er så fine og dekorative. Selvom farverne holdes ret neutralt kan man stadig fornemme julestemningen.

Efter jeg fik kendskab til de store flettede julestjerner, er de blevet en klar favorit og jeg har næsten ikke lavet de almindelige siden, selvom de også er skønne og dekorative.

Det er klart en fordel at kunne flette de almindelige stjerner, for den måde man folder stjernespidserne på er ens lige meget om det er de store eller de almindelige stjerner. Hvis du lige skal have repeteret de almindelige stjerner, så hop over på guiden her

Den store forskel er den ”terning” som spidserne er foldet på. Når du har fået styr på den, skulle resten gerne gå ret nemt. Det kan godt se ret svært ud med alle de strimler der hvivler rundt, men jeg prøver at guide jer igennem, på den mest overskuelige måde.

Til de store stjerner skal du bruge 12 stjernestrimler, så køb rigeligt med strimler, de forsvinder hurtigt når man laver disse stjerner. 


Ligesom når man starter med de almindelige stjerner, skal du starte med at flette dem sammen. I de avancerede stjerner skal du starte med at sætte 6 stjernestrimler sammen. Jeg håber det er til at se på billedet, at strimlerne enten er udenpå eller igennem hinanden på en sådan at de låser sig om hinanden.


Nu hvor du er i gang, kan du lige så gå tilbage til det foregående billede og lave en mere, af de resterende 6 strimler, så du har to ens flettede rektangler.


Nu hvor de to rektangler er færdig skal de sættes sammen, til et langt rektangel. Det gør du ved at tage den bagerste af de to strimler og sæt den igennem den anden strimmel i det andet rektangel.


Det samme gør du også den anden vej.


Så er det bare med at stramme til, så det bliver samlet til et lang flettet rektangel.


Nu skal vi til at samle den flettede strimmel til en firkant, og jeg plejer lige at bukke efter først. Sådan så at man deler strimlen på i fire for at danne siderne.


Måske er det nemmere at se her, hvor der er blevet bukket for.


Nu skal vi så til at lave terningen. Du tager ligesom da de to blev sat sammen til en, den bagerste strimmel og sætter den igennem den anden firkant, den der står åben. Du skal selvfølgelig også gøre det med strimlen på den side hvor du lige har sat den anden strimmel igennem, så det er låst helt sammen.



Så har vi næsten en terning. Nu mangler vi bare at folde de sidste to sider.


Du folder en af de bagerste strimler henover hullet, den næste strimmel hen over, den tredje henover og den sidste hen over den 3. og under den 1.


Så vi endnu engang låser strimlerne sammen. Stram forsigtigt til, det kan måske være en fordel at prøve at folde kanterne lidt, så den får en fin terningefacon. Du lukker det sidste hul på samme måde som, det forrige billede.


Det var så terningen. Nu burde dem, der har lavet mange almindelige stjerner kunne komme videre nemt og smertefrit. Nu skal man nemlig "bare" lave de falde og de bløde spidser, den eneste forskel der er fra de almindelige stjerner er ,at der er mange flere spidser der skal foldes, nu hvor der er brugt 12 strimler. Til jer andre, det måske ikke er så erfarne i de flettede stjerner, kan bare følge med nedenfor, hvor det også (hurtigt) bliver gennemgået.


Jeg plejer at folde en trekant, hvor jeg folder strimlen bagom.


Man kan enten vælge at folde endnu en trekant, eller som jeg har gjort her, folde strimlen og træk den igennem. Hvis man gør det forsigtigt, får man nogle rigtig fine spidser.



Det var den første side, nu mangler du bare de sidste 5.


Når alle 6 sider af terningen har fået de flade spidser, skal du til at lave de runde spidser. Det kan godt være svært at se om du har fået lavet alle de flade spidser. Men hvis du tror du er færdig kan du sagtens begynde på de runde. Hvis du har glemt en spids, kan du sagtens lave den når du opdager den.


Når de bløde spidser skal laves, starter du også med en trekant.


Så stikker du strimlen ind i den rille der kommer når du løfter den strimmel der går på tværs.


Til slut trækker du også den forsigtigt igennem.


Fortsæt til du har 4  bløde spidser på den ene side af terningen.


Det kan være en fordel at klippe strimlerne til når du har lavet de runde spidser. Men pas på og klip kun de strimler der kommer ud af en af de flade spidser.


Fortsæt med at lave de runde spidser, til du har lavet spidser på alle 6 sider af terningen. Så mangler du bare at klippe det resterende af strimlerne af, der hvor der kommer ud af de flade spidser.


Her er det færdige resultat. Jeg håber du ved at følge guiden har fået lavet dig en flot julestjerne. Hvis det er for avanceret til dig, lav et par af de almindelige stjerner og kig forbi når du har fået lidt træning i dem. Det er ikke så svært som det ser ud!

Undskyld det dårlige telefon foto.

Jeg har lavet både meget små og meget store stjerner. De store kan fint hænge i vinduet og de små fylder en skål på hyggeligstevis. Hvordan pynter du med stjerner, hjemme hos dig?

God fornøjelse.
// Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.