fredag den 21. november 2014

DIY: Adventsdekoration


Det er vist første gang jeg er ude i så god tid med min adventsdekoration. Men det er vist meget godt, når man tænker på den forestående flytning, hvor vi skal have flyttet alle kærestens ting hjem til mig. 


Til min dekoration brugte jeg:

  • 4-5 grene fra en troldehassel
  • Juletræslys
  • Lyseholdere til juletræs lys. Mine er købt i Søstrene Grene.
  • Julekugler i guld, sort og hvid
  • Flettede julestjerner (guld, sort, hvid og natur) Der kommer en guide på de store/avancerede stjerner i starten af december.
  • Stjerneanis
  • Natursnor
  • Limpistol
  • Grensaks


Mine forældre har en stor troldehassel ude i deres have, og jeg var så heldig at jeg måtte klippe et par grene af til min dekoration.
Troldehaslen smider åbenbart deres blade ret sent, Jeg skulle i hvert fald til at plukke en masse blade af grenene, før jeg kunne komme videre. Jeg lod raklerne og knopper blive på grenene da jeg synes de er ret dekorative.


Jeg startede med at lægge grenene skiftevis med den tykke ende og den tynde ende, så bundet blev nogenlunde stabilt. Jeg brugte noget natursnor til at binde grenene sammen i hver ende.
Hvis du lige har klippet grene af, er grenene ret bløde, og medgørlige. Hvis du har nogle vildfarende grene, kan du nemt bukke dem ind i bundtet og dermed få den helt rigtige facon på din dekoration. Har grenene derimod stået nogle dage, skal du være lidt mere forsigtig når du bukker grenene, da de knækker noget nemmere, men det er bestemt ikke umuligt at forme dem.
Hvis grenene ikke er helt lige lange, kan de tykke ender klippes til, så du får et jævnt bundt.


Da jeg havde fået den rigtige facon, satte jeg lysene i lyseholderen og fordelte dem jævnt henover dekorationen. Jeg satte den ene lyseholder ovenpå den ene knude. Hvis du er til sløjfer og bånd kan du sætte det henover den ene eller begge knuder. 

Jeg bruger juletræslys, da jeg synes det passer bedst til en så let og luftig dekoration, og samtidig er der mulighed for at jeg for en gangs skyld kan nå at få brændt lysene ned inden december er gået. Hvis lysene når at brænde ned, er det nemt at sætte nye på.

I år holder jeg min julepynt meget enkelt. Jeg har valgt at bruge mange naturmaterialer og nøjes med at bruge farverne natur, hvid, sort og guld. Jeg synes det er dejlig simpelt uden at blive kedeligt. 



Jeg fordelte stjerner og kugler på de krogede grene. Der var mange kringelkroge, hvor stjernerne kunne ligge og kuglerne kunne nemt sættes direkte på grenene.


Til slut gav jeg stjerneanis en klat lim med limpistolen, så jeg skulle sætte dem fast forskellige steder på grenene.







Det var så mit bud på en adventsdekoration, så du Leas adventskrans i onsdags? Hvordan ser din adventskrans eller adventsdekoration ud i år? Smid gerne en kommentar eller et link, så vi kan se, hvordan din dekoration ser ud. 

// Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.