fredag den 5. december 2014

DIY: Juledekoration i vase





Da jeg var ved at lave min adventsdekoration, og alligevel havde æskerne med julekugler, de flettede stjerner og en masse blandet fra skoven fremme, ville jeg forsøge mig med en dekoration i en stor glasvase. 

Jeg har brugt følgende til min dekoration:
  • Glasvase eller krukke
  • Fyrkogler
  • Kanelstænger
  • Andre typer kogler (Rema1000 har fortiden en æske med forskellige kogler og andre fine ting)
  • Valnødder
  • Stjerneanis
  • Tørrede appelsinskiver
  • Kastanjer, både almindelige kastanjer, kastanjeskallen og spisekastanjer i skal. 
  • Bark
  • Bog
  • Flettede stjerner. Jeg har både brugt almindelige stjerner og de avancerede. (Glæd jer til en guide i næste uge)
  • Julekugler


Det er en rigtig fin måde at lave en dekoration på, da man kan bare bruge alle de ting man har i sin æske med pynt til juledekorationerne, og man behøver ikke at købe en masse nyt.


Min vase var ret smal i bunden, så det var faktisk der jeg brugte mest tid, for at undgå alt for mange lufthuller.


Så er det bare med at fylde den op, skiftevis med naturting, kugler og stjerner. Jeg brugte små kogler, bog og mini stjerner til at fylde de små lufthuller mellem de større elementer ud med.



Det blev en fin dekoration med en masse naturstemning, uden lys eller gran.


Hvis man alligevel synes der hører sig lys til, kan man altid sætte dekorationen sammen med et par bloklys. 
Hvis man er til bånd, kunne man også binde en stor sløjfe rundt om vasen.


Endnu en version i en noget bredere krukke. Da krukken er bredere skal man have noget fyld der kan gå ned midt i krukken, så det holder resten ud mod glasset. Man kan næsten ikke se det er er i midten alligevel, så det er ikke der du skal placere dine yndlings stjerner, kugler eller noget helt tredje. Jeg havde en hel del fyrkogler, og de fungerede fint som fyld.

God fornøjelse.
/ Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.