mandag den 29. juni 2015

Weekendtur i København

Der har været lidt stille på bloggen fra min side af den sidste tid. Jeg startede i job 1. maj og jeg er stadig ikke helt kommet mig over trætheden efter en lang dag på arbejde. Det er også derfor der ikke har været nogle indlæg fra min side af. I fredags begyndte 1 uge ferie, hvor jeg tager en smut til Sverige, så jeg håber jeg har overskud til at få lavet lidt flere blog ting resten af sommeren. 

Indlægget i dag handler om den hyggeligste weekend i København :)




I forrige weekend var jeg i København for at besøge en sød og savnet veninde. Vi startede ud med Fredags Rock i Tivoli med Jessie J. Det var en fest. Selvom vi ikke rigtig kunne komme på nogle af hendes sange inden koncerten, var der alligevel nogle stykker vi kunne genkende da det kom til stykket. Den britiske accent og hendes fjollede grimasser gjorde det hele endnu mere underholdende.


Lørdag afholdte Red Bull et arrangement med udspring fra Operaen, hvor vi slog vejen forbi. Der var vildt mange mennesker og vi burde nok have slået os ned på Operasiden, for at kunne se de nervepirrende udspring. Men det blev til et par hyggelige timer i solen, hvor vi hyggede med en anden veninde. Læs mere om det nervepirrende arrangement Red Bull Cliff Diving her.


På vejen tilbage til venindens lejlighed, slog vi vejen forbi hendes favorit is sted, Oluf's. Her laves de lækreste italienske ispinde, og det er virkelig et besøg værd. Dette er udgaven med citronsorbet og hvid chokolade. Mums!




Vi sluttede lørdagen af på en fortovs cafe ved søerne med drinks, hvor vi kunne catche up på, hvad der var sket siden sidst.  


Selvom Nyhavn er hektisk med masse vis af turister, er det alligevel lidt hyggeligt at komme en smut forbi. Selvom det blot er for at komme ned til havnebussen :)


Har du nogensinde været på Papirøen til Copenhagen Street Food? Det kan klart anbefales. Først gik vi en tur rundt til alle boderne for at se det lækre udvalg af mad, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere at vælge. Så vi besluttede os for at dele nogle forskellige retter, så vi kunne smage flere forskellige. Til forret valgte vi Sommer rolles, med henholdsvis laks og avokado/edemame. Det var vildt lækkert, og vi nød dem ude i det lækre solskin ude foran på bænkene. Dertil fik jeg en friskpresset juice.


Til hovedret valgte vi en nudelret med kylling, grønt og forårsruller. Endnu engang vildt lækkert. 


Vi sluttede vores frokost af med et stykke Oreo Cheesecake. Endnu engang kan jeg kun sige at det var virkelig lækkert. Så jeg tager helt sikkert vejen forbi en anden gang. Jeg har allerede et par ting jeg gerne vil smage næste gang jeg kommer forbi, fx. lækre æggewraps (Jeg bliver nødt til at smage om de er lige så gode som mine egne ;) ), Fish'n'Chips og det lækreste smørrebrød.



Som afslutning på weekenden og lige inden vi tog flyet til Aalborg, smuttede vi endnu engang ned til Oluf's, denne gang endte det med en Jordbærsorbet-ispind.
Det blev lidt en weekend i mad'ens tegn, men hold da op hvor vi hyggede os, og fik gået byen tynd. Jeg glæder mig allerede til næste gang :)

Hvad skal jeg opleve næste gang jeg slår vejen forbi København?

//Ann


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.