onsdag den 10. februar 2016

Indretning: Kaffehjørne


For noget tid siden delte jeg et billede af vores flytterod, sammen med mine bedste flyttetips og tricks. Det ville være løgn at sige, at alt flytterodet er væk, men efterhånden er både køkkenet, stuen, badeværelse og soveværelset ved at være på plads. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele et af mine yndlingshjørner her i lejligheden - nemlig mit kaffehjørne.


Optimalt set ville jeg gerne have plads til at lave en rigtig "coffee cart", ligesom dem her:


... meeeen det er der ikke helt plads til. Derfor lavede jeg det næstebedste - et kaffehjørne. Og det fungerer super fint! Der er en stikkontakt til kaffemaskinen/kaffekværnen, og det er tæt på vasken og skraldespanden - alt sammen vigtigt når man laver kaffe. 



Den lille hylde vi har sat op over kaffemaskinen rummer mit vigtigste kaffetilbehør: kaffekværnen, en ekstra kaffedåse (jeg har allerede 2 med bønner i, i køleskabet), min lille stempelkande (den store er i et skab) og mine forskellige kaffesirupper. 


Hvis du leder efter en ny kaffemaskine kan jeg kun anbefale at du anskaffer dig en Moccamaster. Den er lidt dyr, men den holder til gengæld også i mange, mange år. Vi fik vores for knap 5 år siden, og der har aldrig været noget galt - den kan sagtens holde mange år endnu. Derudover sørger en Moccamaster for at varme vandet op til den helt rigtige temperatur, så du får den bedste smag ud af kaffebønnerne uden at skolde dem. Den er også virkelig hurtig (et kæmpe plus!), og laver en hel liter kaffe på kun 7 minutter. 


Jeg har også en del te, men det har jeg valgt at sætte ind i et skab, fordi jeg ikke drikker te hver dag, men et tehjørne kunne også være virkelig hyggeligt. Man kunne også nemt lave et kakaohjørne eller et morgenmadshjørne eller et snackhjørne - hvad ved jeg? 


Hvilket "-hjørne" ville du have brug for? 

// Lea



0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.