mandag den 4. januar 2016

Nytårsforsæt 2016 - yay or nay?



Sidste år skrev jeg et indlæg om at blive klar til et nyt år, og det indlæg forklarer rigtig fint min holdning til nytårsforsæt - jeg kan nemlig godt lide dem. Det der fungerer godt for mig, er at fokusere på en ting jeg vil blive bedre til og en ting jeg skal holde op med/gøre mindre af. Sidste år var mit fokus at læse flere bøger og se mindre tv om aftenen. Selvom jeg langt fra fik læst alle de bøger der var en del af min Reading Challenge, så fik jeg læst betydeligt flere bøger, end jeg gjorde i 2014. Jeg så også mindre tv om aftenen, til gengæld så jeg mere Netflix, så jeg ved ikke om det er en umiddelbar succes. 

2015 var et hårdt år, rent personligt, og bød på mange nedture og forskellige former for afslag. Derfor handler mine forsæt for 2016 om at fokusere på det der bygger mig op og giver mig mentalt overskud. Jeg vil bruge mere tid på at være kreativ, og vil have mindre spildtid. Jeg er utrolig god til at spilde formiddage eller eftermiddage på bare at lave ingenting, og der vil jeg gerne blive lidt mere produktiv. 

Sådan ser mine planer for 2016 ud indtil videre. Jeg kan allerede nu se at det bliver et år fyldt med udfordringer, men alligevel ser det også ud til at blive et utrolig spændende år, og jeg glæder mig til at få ordentlig gang i det her år. 

Hvad med jer? Hvad har I af håb og planer for 2016? Har I nytårsforsæt? 

// Lea 

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.