fredag den 27. november 2015

Opskrift: Valnøddebrud


En god kollega havde den anden dag købt valnøddeboller og taget dem med på arbejdet, og var så sød at byde mig en. De var noget så lækre og jeg besluttede mig derfor for, at prøve gøre kunsten efter. Jeg synes det blev et meget godt forsøg. 
Jeg tog dagen efter en pose med til kollegaen, for at høre hvad hun syntes om dem, og hun syntes også at det var et ret godt bud. 



Valnøddebrud:

50 g gær
5,5 dl lunkent vand
950-1000 g mel (her 200g speltmel, 100g havremel og hvedemel til det passer) 
20 g maltmel ( kan undlades, men giver en pæn farve)
15 g salt
100 g ahornsirup/brun farin eller lignende ( måske lidt mere, men det er nok smag og behag) 
75 g blødt smør 

2 æg
150 g knuste valnødder (meget groft hakkede) 

Smulder gæret ud i lunkent vand, tilsæt salt, sirup og maltmel, og tilføj herefter mel lidt af gangen. Jeg rører min dej på maskine og tilsætter mel lidt af gangen til dejen slipper skålen, men stadig er let klistret. Lad dejen hæve 1 time, under et viskestykke.

Held herefter dejen ud på et meget let melet bord. Lav en fordybning i dejen og slå æggene ud heri og tilsæt efterfølgende valnøddestykkerne. Fold dejen ind over og brug en kniv til at hakke dejen i mindre stykker, samtidig med at æg og valnødder bliver fordelt. 

Tag forsigtigt nogle klumper af dejen og fordel den i 18 rustikke boller. Lad bollerne efterhæve 1 time, og bag den ved 200 grader i 12-15 min. 




God weekend til jer derude!
// Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.