fredag den 6. november 2015

Opskrift: Tranebærlikør


Nu ved jeg godt at jeg officielt set ikke rigtig må snakke om jul endnu - vi er jo kun i starten af November, MEN nogle gange begynder forberedelserne jo lidt før, så man kan være klar til jul. 
Sidste år i i starten af december, faldt vi over en opskrift på tranebærlikør i Alt for Damernes tillæg Julebag, og den blev så stort et hit, at selvom det kun er anden gang vi laver den i år, så tør jeg godt sige at det bliver en fast tradition.

Du skal bruge:
  • 4 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 pakke friske tranebær
  • 8 dl vodka
  • 1 vaniljestang, delt på langs
  • 1/2 usprøjtet appelsen, skallen herfra skåret i store stykker
Varm sukker og vand op i en gryde, og lad det simre indtil sukkeret er opløst. Hak halvdelen af tranebærrene groft, og hæld alle bær i en tætsluttende beholder. Tilsæt vaniljestangen og appelsinskallen, og hæld vodka og sukkerlage over. Luk beholderen, og lad den trække i 3 uger. Efter 3 uger kan du si blandingen, og opbevare den i køleskabet julen over, hvis du ikke får drukket det hele inden. Nyd den for sig eller blandet med danskvand. 






Fordi vi allerede har fået lavet blandingen, planlægger jeg at give min svigermor en lille smule til første søndag i advent - hun laver selv alle mulige slags snaps op til jul, så at få hendes godkendelse af smagen ville være lækkert. Jeg håber bare hun kan lide tranebær.

Laver du snaps? Likør? Der er nu ikke noget meget bedre end en efterårs- eller juledrink. 

// Lea


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.