fredag den 9. oktober 2015

Opskrift: Sukkerfri frosting



Nogle gange synes jeg at tingene bliver lidt besværlige. Jeg har efterhånden en del i mit netværk der bliver nødt til at spise gluten-, laktose- eller sukkerfri mad. Det er ikke fordi de forventer at jeg laver mad der passer til dem når de kommer - de vil gerne tit selv tage noget med de kan spise, men jeg vil jo gerne selv lave noget til dem. Egentlig er det ikke selve det at lave noget der er gluten-, laktose- eller sukkerfri, men det kan være svært at lave noget der smager helt som det skal, når det ikke må indeholde de oprindelige ingredienser. 


Noget jeg har lavet en del af, er sukkerfri kager. Der findes alverdens forskellige sukkererstatninger, så det er ikke så svært at lave en kage uden sukker. Det jeg synes har været svært, har været at finde noget lækkert at putte ovenpå i stedet for glasur og frosting. Især hvis det er cupcakes. Hvad søren gør man? For snart et år siden lavede jeg et eksperiment med min mor, og vi fandt frem til en super lækker opskrift på en slags sukkerfri "frosting" vi kunne putte ovenpå på vores sukkerfri cupcakes. Vores frosting består af to dele - en blåbærsylt og en smøreost-skyr blanding. 

Du skal bruge:
  • dobbelt portion blåbærsylt
  • 3 blade husblas
  • 1 pakke smøreost natural (fx Philadelphia Light)
  • 2 - 3 spsk skyr

Start med at lægge 3 blade husblas i blød og lav så en dobbelt portion blåbærsylt. Brug fx den flydende sukkererstatning Perfect Sød i stedet for sukker, så din blåbærsylt er helt sukkerfri. Tag den af varmen og blend massen med en stavblender, så den er nogenlunde ensartet. Tilsæt husblassen, et blad ad gangen. Sørg for at røre den ud, så der ingen klumper er. Lad den køle af, indtil den kun er lun. Rør smøreost og skyr i. Smag den til, om den evt. skal have en spsk skyr til. Hvis den skal sprøjtes ud på fx cupcakes, så kom din "frosting" i en engangssprøjtepose med tyl, så du er klar til at klippe hul og dekorere dine kager når den har sat sig. Lad den sætte sig i køleskabet i min. 3 timer, men gerne natten over. 




Opskriften her kan varieres med lige præcis de bær du ønsker, og kan bruges til både cupcakes, bradepandekager, lagkager, osv. Og så smager den SÅ lækkert! 

God fornøjelse og glædelig weekend!

// Lea

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.