onsdag den 22. april 2015

Opskrift: Palæo-pandekager


Pt bruger jeg størstedelen af mine dage med et bachelorprojekt hjemme i lejligheden. Det kan hurtigt blive lidt kedeligt og ensomt hvis jeg ikke husker at tage nogle pauser hvor jeg kan komme lidt ud. Én af måderne jeg prøver at gøre det lidt hyggeligere på, er ved at lave lækker morgenmad. Det er som om det hjælper med at stå op om morgenen, når jeg ved at jeg har noget lækkert i vente. Den anden morgen lavede jeg disse palæo-pandekager, og jeg må sige at jeg var ganske positivt overrasket! Jeg er stor fan af amerikanske pandekager, og kulhydrater generelt, så jeg turde ikke håbe på for meget da jeg fandt denne sundere opskrift, men de endte faktisk med at smage så godt at jeg simpelthen bliver nødt til at dele opskriften med jer! De er en god løsning på luksus-morgenmad der ikke er alt for usund. Plus, de mætter virkelig godt og er hurtige at lave.


Til 4-6 små pandekager skal du bruge:
  • 3 store æg eller 4 små
  • 30 g kokosfibermel
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 moset banan
  • 1 tsk vaniljeessens
  • 1 tsk bagepulver
Bland alle ingredienser sammen. Lav hver pandekage ved at lægge en stor spiseskefuld på en varm pande og tryk den lidt flad med bagsiden af skeen. Steg dem 2-3 minutter på hver siden indtil de bliver gyldne og faste. Spis dem med lidt ahornsirup eller honning og resten af bananen. Skarp morgensol til er ikke nødvendig, men kan klart anbefales.



Pandekagerne bliver ret fluffy, men mætter samtidig rigtig meget. Jeg fik 5 pandekager ud af opskriften, spiste 3 styks og var mæt i 4 timer. Jeg er personligt vild med kokos, så jeg elskede at der var en kokos-eftersmag pga kokosfibermelet, men hvis man ikke holder lige så meget af kokos som jeg gør, så synes jeg ikke at smagen er overvældende - især ikke når man spiser lækker sirup og bananer til. Jeg har før lavet sunde pandekager hvor de smagte meget af æg, men i denne opskrift synes jeg ikke jeg kunne smage æggene. I det hele taget synes jeg slet ikke de smager så sunde som de er, så det er jo totalt win!



Jeg har stadig et par opskrifter på sunde pandekager jeg skal have afprøvet, men indtil da er denne opskrift helt klart et godt bud på en lækker morgenmad uden dårlig samvittighed bagefter, afhængig af hvor meget sirup du kommer på selvfølgelig. 

// Lea

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.