fredag den 17. april 2015

DIY: Ophæng


Jeg er sikker på, at I allerede har set en masse til 'den grønne trend', hvor det handler om at få så mange planter ind i hjemmet som muligt - uden at det bliver til en jungle. Men er jeg den eneste der ønsker mig en lille jungle-afdeling i lejligheden? Jeg er helt vild med at få mere grønt ind, især nu hvor blomsterne begynder at springe ud og det hele føles så friskt! En rigtig let måde at få planter ind, er ved at få et par hængende af slagsen. Det pynter, men er samtidig et meget luftigt look.


Jeg lavede et par ophæng af stofgarn, og det er så hurtigt klaret, at der slet ikke er nogen undskyldning for ikke at komme i gang! Til 1 ophæng skal du bruge:

  • 8 strimler stofgarn, ca. 2 meter hver (afhængigt af hvor højt eller lavt de skal hænge)
  • saks
  • potte, skål eller andet til planten
  • 1 plante

Start med at binde en knude i enden af dine 8 strimler. Tag så snorene og bind en knude 2 og 2 ca. 10 cm fra den store knude.



Tag nu snorene, igen 2 og 2, men sørg fra at have én snor fra én knude og en anden snor fra en anden knude. Gør det igen hele vejen rundt. Og så er du faktisk færdig!


Indsæt din potte/skål/whatever og hæng den op i en krog i loftet. Klip evt. dine ender til. Ta da! Grønt i hjemmet. Sæt en flot plante eller blomst i, eller gør som jeg og sæt et par krydderurter i. 






God weekend!

// Lea

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.