onsdag den 11. marts 2015

Opskrift: Cookies med kokos og nødder



En af goderne ved at kende folk fra mange lande er, blandt andet, opskrifterne! Jeg elsker at have opskrifter på forårsruller og samosas fra Indien, jollof fried rice og suya fra Nigeria og amerikanske pandekanger. I dag vil jeg dele en anden amerikansk opskrift - nemlig på store amerikanske cookies. Opskriften giver plads til, at man kan tilføje eller fjerne ingredienser, så man får præcis den smag man går efter. Chocolate chip er selvfølgelig en oplagt mulighed, og en opskrift vi har brugt meget i min familie, men denne gang valgte jeg at gå kokos-vejen. Derudover manglede jeg et par ingredienser, så jeg lavede lidt om på opskriften for at få det til at passe. 


Ingredienserne til original opskriften er følgende:
  • 425 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 0,75 tsk salt
  • 250 g blødt smør
  • 275 g farin
  • 175 g sukker
  • 3 æg
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • 450 g hakket chokolade - gerne flere slags
Det jeg valgte at gøre, var at erstatte chokoladen med lidt hakkede nødder, og derudover erstatte lidt hvedemel med kokosmel. Derudover erstattede jeg lidt smør med creme fraiche og jeg erstattede farin med stevia. Ingredienserne jeg endte op med, var:
  • 355 g hvedemel
  • 70 g kokos
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 0,75 tsk salt
  • 200 g blødt smør
  • 50 g creme fraiche
  • 55 g stevia
  • 175 g sukker
  • 3 æg
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • 115 g hakkede nødder
Fremgangsmåde:
Bland mel, bagepulver, salt og vaniljesukker. I en anden skål, pisk smør(+creme fraiche), farin(/stevia) og sukker cremet - ca. 3 minutter med en håndmixer. Pisk æggene i, et ad gangen. Rør blandingen sammen med de tørre ingredienser og tilsæt hakkede nødder (+ evt. chokolade). Brug en ske til at sætte dejen på bagepapir og tryk dem lidt flade, ca. 5 cm i diameter. 




Bages  i 12-15 minutter ved 180 grader varmluft. Fordi det er amerikanske cookies, og ikke småkager som vi kender dem i Danmark, vil de blive ved med at være bløde og luftige i midten. Så hvilken variant skal du bage? Kokos? Nødder? Chokolade? Eller alle tre ting på én gang? 






Nyd dem med en kop kaffe eller te til.
// Lea

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.