fredag den 13. marts 2015

Opskrift: Citron cupcakes med marengs


En af mine absolutte yndlingskager (eller tærter) er tarte au citron meringuée, Som er en frisk blanding af den syrlige lemon curd og den søde tærtebund og marengs. Man kan altid justere hvor syrlig lemon curd'en skal være, du kan altid smage den til mens du laver den. Cupcake udgaven er nemmere at have med, hvis man fx. skal på en lille udflugt. Det er i hvert fald et alternativ til den traditionelle udgave.


Cupcakes
  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • korn fra 1 vanillestang
  • 2 æg
  • 100 g hvedemel
  • 11/2 tsk bagepulver
  • revet skal fra 1 citron
Pisk smør,sukker og vanillekorn hvidt og skummende. Tilsæt citronskallen. Pisk æggene i en af gangen og rør godt ind i mellem. Bland hvedemel og bagepulver og si det det ned i æggemassen. Vend det hele forsigtigt sammen. Hæld dejen op i mufffinsforme ca. halvt op. Jeg brugte nogle relativt store papirsforme, så opskriften rakte kun til 6 cupcakes, hvis du fx. bager i almindelig muffinsforme regner jeg med du har til en 10-12 stykker. Bag dem på 180 grader  i ca. 12-15 min.
Når cupcakesne er bagt, tager du dem ud af ovnen og lader dem køle lidt så, så du kan skære et lille hul midt i cupcakeen. Herefter fylder du hullet med lemoncurd.

Lemoncurd (giver et lille syltetøjsglas)
  • saften fra 4 økologiske citroner + revet skal fra 2 af citronerne
  • 2 æg + 2 æggeblommer
  • 170 gram rørsukker
  • 70 gram smør i mindre stykker 
Citronsaft, æg og sukker piskes sammen i en gryde ved middelvarme, uden det kommer til koge. Pisk i et par minutter til det begynder at tykne. Derefter tilsættes smør og citronskal, fortsæt med at piske indtil det får den helt rigtige konsistens. Altså så tykt som du synes din lemoncurd skal være. Herefter tages det af varmen og hældes igennem en sigte ned i det glas det skal opbevares i. Jeg plejer altid lige at skolde glasset for en sikkerheds skyld. 

Hvis du ligesom mig havde en del lemoncurd tilbage, kan du altid bage Leas scones og undlad chokoladen og brug lemoncurden istedet :)
Marengs
  • 2 past. æggehvider
  • 100 g sukker
Pisk hviderne sammen med sukker til du får en stiv masse, der kan holde faconen. 
Sæt en klat oven på alle cupcakes og bag dem i ovnen i 2-3 min ved 250 grader til marengsen har fået lidt farve. Husk at hold øje med dem, lige pludselig går det stærkt.





God weekend
/Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.