onsdag den 7. januar 2015

Opskrift: Samosa med avokado/mango salat og myntedressing



Jeg ved ikke om det er fordi der ikke er nogen udsigt til ferie lige foreløbigt, men fik den anden dag lyst til at lave mad inspireret af forskellige steder ude i verden. I denne omgang faldt valget på samosa, da næsten alle ingredienserne var i køleskabet i forvejen.




Samosa: ca 36 stk

  • 500 hakket oksekød
  • 2 gulerødder
  • En stor rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 3 cm ingefær 
  • 2 små eller et stort løg (gerne rødløg, den var vi bare løbet tør for) 
  • 1tsk gurkemeje
  • 1 tsk chili flager
  • 1tsk salt
  • 2tsk garam masala
  • Forårsrulledej
  • Olie til stegning
Skræl gulerødder og ingefær og riv det fint. Fjern kernerne fra chilien og skær den i små tern sammen med løg og hvidløg. Smag gerne på chilien inden du tilsætter den, så det ikke bliver alt for stærk til din smag.
Svits kød sammen med de grøntsagerne, og tilføj krydderier. Smag til:)

 

Forårsrulledejen skal tages op lidt før den skal bruges, og læg gerne et viskestykke over for at holde på fugten. Vi havde forårsrulledej i str. 21,5x21,5 cm., men til en anden gang vil jeg nok vælge pakken i et nummer større. 

Skær et stykke dej i tre lige brede strimler, og fold som vist på billederne. Vi gav vores samosa et ekstra lag dej på bagefter, du kan også bare ligge dejen dobbelt, så er de ikke helt så skrøbelige.
Det tager et stykke tid at folde alle samosaerne, men jeg synes det er umagen værd.

Kom lidt olie på en pande og steg dem sprøde. Alternativt kan man prøve at bage dem i ovnen, det har vi ikke nået endnu, men jeg må vende tilbage med resultatet, efter næste gang vi begiver os ud i at lave en portion.



Avokado/mangosalat:

  • 2 små eller en stor avokado
  • 1/2 stor mango
  • 3 forårsløg
  • 1 rød chili
Skær avokado, mango og chili i tern. Vores chili var ret stærk, så vi fjernede kernerne. Skær forårsløgene i tynde strimler og bland det hele sammen. Så er der salat.



Myntedressing:

  • 1,5 dl skyr
  • Lidt mynte
  • Et drys rørsukker
Kom skyr i en skål, hak lidt mynte og rør det i sammen med et lille drys sukker. Jeg lavede min samtidig med at kæresten stegte fyldet til samosa'erne, og satte det i køleskabet indtil de var færdige.



Måske er det lidt en sommerret. Men det smager virkelig godt, og lidt sommer kan vi vel alle bruge i denne her regnvåde januar? Der er vel også nogle der mener at chili, ingefær og hvidløgene er  gode til at holde forkølelse mv. væk? Det må være grund nok til at retten passer godt til om vinteren også :)

Velbekomme
// Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.