onsdag den 1. oktober 2014
Opskrift: Æblegrød
Noget af det bedste jeg ved, er gammeldags æblekage, i ægte
mormor stil. Så da æblerne begyndte at falde af træerne i gårdene i nærheden af
hvor min kæreste bor, var jeg helt klar til at skulle ud og se hvad for nogle
æbler området kunne byde på.
Vi plukkede et par æbler på hvert træ, men da der var rigtig
mange forskellige æbletræer i området, endte vi med ret mange æbler.
Ingredienser:
1 kg blandede æbler (eller madæbler)
2 dl vand
50 g sukker
½ vaniljestang
Del vaniljestangen og skrab vaniljefrøene ud.
Sæt æbletern og vand over at koge i en stor gryde, sammen med sukker og den halve vaniljestang.
Jeg kogte mine æbler til de fleste var kogt godt ud, men da
jeg har brugt mange forskellige æbler, var der meget forskel på hvor længe de
skulle have. Da jeg synes de fleste var godt bløde, tog jeg dem af varmen,
fiskede vaniljestangen op og gav det hele en tur med stavblenderen, til de
havde den ønskede konsistens.
Jeg kan bedst lide min æblegrød let syrlig, hvis man ikke er til det, skal man nok smage til med lidt ekstra sukker.
Når jeg laver gammeldags æblekage kan jeg bedst lide at
bruge æblekagerasp, jeg synes makroner bliver alt for sødt. Ellers er det bare
skiftevis et lag æblegrød og et lag æblekagerasp indtil man har den ønskede
mængde, og toppe det hele med lidt pisket fløde.
I denne æblekage har jeg også tilføjet lidt hakkede mandler og valnødder i laget med æblekagerasp. Hvis man vil være lidt sundere, kan man helt undlade æblekageraspen og nøjes med de hakkede nødder.
Udover den gode gamle æblekage, tænker jeg også at
æblegrøden kan bruges til mange andre ting i løbet af efteråret.
// Ann
// Ann
Etiketter:Dessert,naturensspisekammer,Opskrift,æbler
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(Atom)
Søg i denne blog
Om Bloggen
I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.
Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.
Etiketter
Opskrift
(103)
inspiration
(53)
DIY
(52)
bagværk
(37)
Jul
(26)
Dessert
(25)
Kage
(22)
aftensmad
(22)
sommer
(18)
Efterår
(17)
Efterårsmad
(17)
Snack
(17)
Advent
(16)
Morgenmad
(16)
indretning
(13)
chokolade
(11)
Hækle
(10)
Foto
(9)
Garn
(9)
julepynt
(9)
forår
(8)
guide
(8)
sommermad
(8)
æbler
(8)
Gaver
(7)
Papir
(7)
naturensspisekammer
(7)
brunch
(6)
forret
(5)
Brombær
(4)
Hasselnødder
(4)
Rejse
(4)
frokost
(4)
varme drikke
(4)
Leveret af Blogger.
0 kommentarer:
Send en kommentar