fredag den 3. oktober 2014

DIY: Hæklet kurv



Denne uge har stået rigtig meget i æblernes tegn her på bloggen, så nu vil jeg dele hvordan jeg plejer at hækle kurve - så kan I jo passende fylde kurvene med æbler. Eller noget andet. I bestemmer selv.


Igen har jeg brugt stofgarn og en str. 12 hæklenål. Hvis du ikke er helt med på hvordan man hækler har en af mine yndlingsblogs netop lanceret en hækleskole, så kig over på A Beautiful Mess hvis du lige skal have genopfrisket de forskellige masker. (Stangmaske på engelsk er half double.)

Luftmaske: lm
Stangmaske: stm

Start med at lave 2 lm og lav så 6 stm i nr 2 lm. (= 6 masker)


Derefter laver du 2 stm i hver af de 6 masker. (= 12 masker)


Næste runde laver du 1 stm i næste maske og 2 stm i masken efter det. Fortsæt indtil du er hele vejen rundt. (= 18 masker)
Derefter er det 1 stm i næste 2 masker og 2 stm i næste maske. Fortsæt indtil du er hele vejen rundt. (= 24 masker)
Runden derefter var den sidste jeg lavede i min bund, hvilket var 1 stm i næste 3 masker og 2 stm i masken efter. Fortsæt hele vejen rundt, og du ender med 30 masker. 

Hvis du vil have en større bund (og derved større kurv) følger du blot mønstret - altså ville næste runde være 1 stm i næste 4 masker og 2 stm i masken efter. Fortsæt til du er hele vejen rundt, osv. 


Så er bunden lavet - så mangler vi kun siderne, hvilket er super simpelt! Du hækler bare en stm i hver maske og fortsætter indtil siderne er høje nok. Jeg endte med at hækle 4 runder som sider - 2 i samme lysegrå som bunden og 2 i sort. For at siderne står bedre af sig selv og ikke falder så meget sammen, er et lille trick at hækle den første side-runde kun i yderhalvdelen af maskerne. 

Jeg hæklede en større kurv i omvendt farvesammensætning på præcis samme måde, blot med et par runder mere i bunden og et par runder mere som sider. 

Hæft enderne og så er du klar til at fylde æbler, garn eller andet godt i dine kurve. 







God hæklelyst!

// Lea


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.