mandag den 12. januar 2015

Foto challenge

Lea skrev den anden dag om at hun gerne ville læse nogle flere bøger i det nye år. Den kan jeg klart tilslutte mig. I perioder læser jeg rigtig mange bøger og så kan der gå måneder uden at jeg får åbnet en ny. Så jeg har besluttet mig at prøve at krydse alle af på den Challenge Lea havde lagt op. Mit eneste problem er at jeg altid ender med at læse de tykkeste bøger, altså dem over 700 sider, og hvis det er standard tykkelsen, når jeg da aldrig alle 50 bøger... Så hvis der sidder nogen derude med ideer, skyd endelig løs:)  





En anden ting jeg gerne vil gøre noget mere at i det nye år er at fotografere. I lørdags printede jeg lidt af de sidste fotos fra 2014, og da jeg lagde dem alle foran mig var det primært sommer og efterårsbilleder. Så i det nye år må jeg lige tage mig sammen og finde nogle gode vinter og forårsmotiver. Sidste år jeg jeg temmelig begravet i specialeskriveriet, så det er helt sikkert derfor der ikke er flere fotos fra forårssemesteret. 



Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvad alle de små billeder skal bruges til. Små det er de, ca på størrelse med et frimærke. Lea spurgte om de skulle i et album, og det kunne man jo sagtens. Finde et lille album, hvor hvert år kunne få et par sider. Jeg har også tænkt på at man kunne sætte dem sætte dem tæt sammen i en ramme. Men lige nu har jeg ikke besluttet mig for noget endnu. 

Jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde en photo challenge, der kan inspirere mig til at tage nogle nye og bedre billeder - det er i hvert fald det jeg vil bestræbe mig på. Men jeg har endnu ikke fundet en liste med ideer, jeg synes sad lige i skabet, så jeg har forsøgt at lave min egen. Den er ikke så lang, men jeg tænker at man jo kan tage alle forslagene i alle fire årstider. 



Stormvejret her i weekenden, gav rig mulighed for at tage ud for at fotografere vejret. Endnu bedre muligheder havde man, hvis man kunne komme lidt længere ud til vestkysten. Men højvande i fjorden havde da også lidt bølgeskvulp, og billeder på Instagram har da også vist naturkræfterne, i den anden ende af havnen. 

Jeg håber at vi får et par enkelte dage med frost og sne. Ikke mere sjappet og våd sne, nej rigtig frost sne, så jeg kan tage nogle pæne vinterbilleder. De billeder jeg tog på havnen i Aalborg i går, minder mest af alt om efterårsbilleder. Så bare et par enkelte flotte frost dage, det håber jeg i kan leve med :)

// Ann


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.