fredag den 2. januar 2015

DIY: Hækleetui


Jeg håber i er kommet godt og sikkert ind i det nye år, og er klar på endnu mere inspiration herfra. Vi er i hvert fald klar. Har i brugt en af vores opskrifter, eller DIY og har lyst til at vise os jeres resultater, så brug gerne #mtotflsdk på fx instagram :)

Her op til jul og mellem jul og nytår har jeg haft gang i hækleriet. Min mor havde, sidst jeg var hjemme, printet opskriften på den meget omtalte hæklede abe, og den gav jeg mig i kast med. Hvis du også vil prøve kræfter med den hæklede abe, kan du finde opskriften og betingelserne for brugen af opskriften her. Det var mit første større hækle projekt, før er det mest blevet til hæklede pandebånd ala, det Lea viste i efteråret. 




Det blev til to aber, og da jeg først kom i gang gik det egentlig meget fint, når jeg huskede at flytte min "runde-tælle-dims". 
Jeg havde hækletøjet med hjemme hos mine forældre julen over, og tog det også med til julefrokoster med familien, så jeg kunne hækle et par omgange mens man sad i det bløde og drak kaffe. Men når man sådan slæber hækletøj med alle steder er det altså ikke så praktisk at have hæklenåle og nåle løst i  plastik posen, så jeg besluttede at når jeg kom hjem igen, skulle jeg igang med at lave et etui til alle mine hæklenåle. 


Du skal bruge:
  • Stof, jeg brugte to forskellige farver.
  • Knappenåle
  • målebånd eller lineal
  • Saks
  • Tråd
  • Symaskine 

Jeg startede med at klippe 4 stykker stof. 
  1. Det store mønstrede måler 35x30 cm, 
  2. Det store sorte 15x30 cm. 
  3. + 4. De to små 4x30 cm.



For at få kanten der kan trævle godt væk, bukkede jeg kanten om to gange, og satte nåle i for at holde styr på det.


De to smalle stykker bukkede jeg først på midten og så begge sider ind mod midten, så kanterne her også bliver gemt væk. 



Jeg ville gerne have at man ikke kunne se syningerne der opdeler rummene til de forskellige hæklenåle på bagsiden så, jeg startede med at sætte det sorte stykke i den ene ende af det store mønstrede stykke, og satte nåle i med de mellemrum der passede til hæklenålene. Jeg har en blanding af 2,5 cm, 2 cm og 1,5 cm.  Jeg satte det ene af de smalle stykker på tværs, så jeg kan sætte mine runde-tælle-dimser på også.

Sy nu i lige linje fra den øverste nål til nålen i bunden, så du får en masse små lomme hen af etuiet. Lav evt. en der er lidt tyndere, så du har en lomme til den nål du bruger til at hæfte med. 


Når alle rummene er lavet, fold så den anden side af det mønstrede stof henover, så lommerne nu er inden i. Sæt nåle i i kanten, man lad et stykke være åbent så du kan vende, og stadig har plads til at sætte et stykke af det sorte smalle stykke i, til lukning. 
Syg hele vejen rundt i kanten med og vend. klip lukke stroppen til, så den passer med din knap, og sæt den fast med et par nåle. Sy til sidst åbningen til. Jeg syede bare helt ude i kanten på symaskinen.


Jeg skulle vist have lidt flere nåle i det smalle stykke, der er blevet noget skævt. Men pyt, det bliver bedre næste gang.


Til slut rullede jeg etuiet sammen og syede en fin knap på, så der er helt styr på hæklenålene fremover.

Hvis man er mere til at strikke, kan man sagtens lave et etui til strikkepindende også. Bare tilpas længden med dine længste strikke pinde, eller lav to. Et til de lange strikkepinde og et til de korte.

Endnu engang godt nytår til jer alle.
// Ann

0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.